Information

 

Start & mål fra græsplænen i Nørrekaas Bådehavn, Remisevej 14, 3700 Rønne Der er kun 610 meter fra færge til stævnepladsen, se kort her.

Klasser Vælg mellem 4-6 km i timen (benævnt 5) og 6-7 km i timen, (benævnt 7). Begge klasser starter samme tid og overnatter sammen - så alle er samlet under morgen- & aftensmaden. Lokale guider, markeret med flag på agterdækket, følger hver gruppe og fortæller måske nogle sjove ”røverhistorier” undervejs.

Overnatning I eget telt på 2 "primitive" og en "rigtig" campingplads. Torsdag nat bor vi på græsplænen for Folkemødet i Allinge - lige ved Domen og Nordlandshallen, hvor vi bader og spiser. Fredag nat bor vi på den hyggelige Hullehavn Camping i Svaneke, og lørdag på Eskildsgård på Raghammer skydeterræn (hvor der trods alt er toiletter og 6 brusekabiner). Alle overnatningssteder (undtagen Eskildsgård) ligger tæt ved havet, se mere under de enkelte etaper.  Vi reserverer teltplads til alle, så hvis du IKKE sover sammen med os andre, må du gerne melde fra til max.jenzen@gmail.com  Morgenmad skal selv medbringes til søndag morgen, men kan forudbestilles på campingpladserne, bestil i god tid.

Medbringes Egen forplejning, telt, campingpas mm. Meddel os gerne ved tilmelding hvor mange du har plads til på dit campingpas ved tilmelding. Der er flere gode mad indkøbsmuligheder undervejs. En kajakvogn er god at have med, men ikke nødvendigvis, da vi hjælpes ad med at bære. Der er grill på overnatningsstederne og vi har en sæk grillkul med.

Bagagetransport på Bornholm Mellem overnatningsstederne transporterer vi bagagen - max. 3 stk. pr. deltager (telt, sovepose og en taske/rygsæk), så du ikke skal ro i en ”synkefærdig” havkajak. Skriv dit startnummer på de manillamærker (og elastik) der udleveres torsdag morgen - eller hav dem selv med hjemmefra.

Kajak til og fra Bornholm Der arrangeres fællestransport af kajakker på overfarten Køge-Rønne for kun 100 kr. t/r. Fællestransporten fungerer på den måde, at flere deltagende klubber holder klar med kajaktrailer ved færgen i Køge. Du spænder selv din kajak på traileren - husk spændestropper og evt. rørskåle til hylderne, OG vær der til tiden! Spændestropper skal efterfølgende opbevares i forreste kajakluge så vi ved hvor de er ved eventuel trasport rundt på øen. Betaling foregår samtidig med tilmeldingen til stævnet. Hent vejledning til kajaktransporten her.

Deltagelse sker på eget ansvar og risiko!

Bornholm rundt i Havkajak sponsoreres af

Henter billeder...
Henter billeder...
Henter billeder...